2.0
Score

Format: DVD, Blu-ray, Streaming

Release: 29-06-2020

Min: 649

Anmeldt af: Aron Gerberg Simonsen 

Covertekst:
De ikoniske helte og skurke i The Vampire Diaries og The Originals efterlod sig en blivende arv om kærlighed og familie, der fortsætter i Legacies. Dette spændende drama er fortællingen om næste generation af overnaturlige væsener i Salvatore School for the Young and Gifted. Vil disse unge hekse, vampyrer og varulve blive de helte, de ønsker at være – eller de skurke, de er født til at blive?

Filmen:
Hvis man tager “Harry Potter” og “Twilight” filmene, ryster dem sammen og hælder det ud igen, får man konceptet på denne teenage serie, hvilket seriens manuskriptforfatter heller ikke undlader at gøre opmærksom på i dialogerne i starten af serien. Egentlig er det ikke en helt reel sammenligning, for selvom der uden tvivl er skelet til disse andre film i forbindelse med at lave konceptet, har den ikke samme høje niveau. Det handler om om unge mennesker med særlige evner der skal bo på en skole og lære, at bruge deres evner ordentligt (Harry Potter), og blandt eleverne findes der vampyrer og varulve (Twilight). Hvor filmserierne har en høj grad proffesionalisme og er virkelig vellavede film, bærer “Legacies” mere præg af en tv series mere hurtige og knapt så dybdegående arbejde.

Det er dog helt sikkert en serie der nok skal få sit publikum, til det rummer den alt hvad der skal til for, at indfange teenageres opmærksomhed og interesseområder. Der er kærlighed og sex, interne dramaer, venskaber og uvenskaber, samt spænding i form af seriens gyser og splattereffekter. Handlingen er fyldt med farlige monstrer, der kommer hele tiden nye der skal bekæmpes, da de kommer til skolen for at stjæle nogle forskellige artefakter. Der er blandt de onde væsener bl.a. en kæmpe edderkop, en dryade, en død brud, en drage, en necromancer og mange flere, der bliver simpelthen givet løs på gysergenrens mange former for ondskab og skræmmebilleder.

Seriens handling virker ofte meget ulogisk, ikke på grund af vampyrer osv, der ligger selvsagt i handlingen at det er sådan det er, og det fungerer rimelig troværdigt. Det er mere de indbyrdes forhold mellem eleverne og handlingsforløbene der udspiller sig ulogiske, det er med til at trække niveauet for serien i den forkerte retning, så man indimellem må undres over hvad manuskriptforfatteren har tænkt på. Det hele kan til tider forekomme plat, især når handlingen drejer sig om monstrene. Det der virker for serien er det ungdommelige, kærlighedshistorierne har noget i sig, og humoren er brugt som del af handlingen og et plus for serien.

Ekstra:
Legacies – come visit Georgia PSA – 4.56

Ekstramaterialet er en ultrakort featurette om at optage serien i Georgia, og er ikke interessant. 

Konklusion:
“Legacies” er en teeanageserie af den overnaturlige slags med alle de ingredienser der skal til for, at skabe en serie de unge vil se. Kærlighed og spænding blandet sammen. I længden bliver serien lidt ensformig med alle de monstrer der vælter ind og ud af handlingen på stribe, i et ellers nogenlunde interessant handlingsforløb.

Karakter:
Ekstra: 0/5
Filmen: 2.5/5