1.5
Score

Format: DVD, Blu-ray, Streaming

Release: 06-04-2020

Min: 96

Anmeldt af: Aron Gerberg Simonsen

Covertekst:
Takket være sit forhold til den flotte, men dumme Skyler har Sara høj status blandt de seje piger. Men Skyler er blevet inficeret af et insekt fra det ydre rum under sin sommerferie. Efter blot en enkelt nat sammen opdager Sara, at hun er gravid. Ni. Måneder. Gravid. Med et rumvæsen

Filmen:
Denne gyser-komedie er en udpræget teenagefilm med en noget særpræget handling, en teenager der er gravid med et par rumvæsner i maven, derfor er der selvfølgelig også lagt op til komedie aspektet i filmen. Desværre er den ikke vanvittig nok i sin humor, hvor mærkeligt det end lyder handlingen taget i betragtning, det er som om den ikke lever komedie aspektet fuldt ud og derfor bliver filmen kun delvis sjov. Der er kun ganske få momenter hvor humoren fungerer, til gengæld er den bestemt ikke uhyggelig og det er jo en mangel i en gyserfilm.

Ligeledes er skuespilpræstationerne under middelmådig kvalitet, især Austin Fryberger som den selvglade trofæ-kæreste “Skyler” er usædvanlig ringe. Splattereffekterne som der også er lidt af, i forbindelse med det grimme edderkoppelignende monster der suger sig fast på menneskehjerner og derefter slår dem ihjel, men splattereffekterne bærer også præg af dårligt udført arbejde. Blodet ligner maling og diverse sår ligner noget der er lavet i gummi, altså langt fra noget der ser realistisk ud og derved kunne gøre filmen lidt skræmmende.

Ekstra:

  • The birth of Snatchers: A behind-the-scenes look – 14.21
  • Unexpected: The snatchers blooper reel – 3.37
  • Commentary
  • Trailers

Den første featurette en en obligatorisk “behind-the-scenes”, hverken mere eller mindre. Resten af ekstramaterialet har ikke det store at byde på, de fraklippede scener (bloopers) ikke sjove.

Konklusion:
Ser man på “Snatchers” samlet med alle sine mangler, er det altså en ret dårlig film. Som teeanagefilm skal den såmænd nok finde sit publikum, men hverken gys eller komik er der ret meget af. 

Karakter:
Ekstra: 0.5/5
Filmen: 1.5/5