4.0 Score
Format: DVD, Blu-ray, Streaming
Release: 14-05-2020
Min: 120
Anmeldt af: Keld Mølbæk
Covertekst:
Da Første Verdenskrig er på sit højeste kastes de to unge britiske soldater, Schofield og Blake udi en tilsyneladende umulig mission. I et kapløb mod tiden må de krydse fjendtligt territorie for at levere en besked, der vil forhindre et altødelæggende angreb på hundredvis af britiske soldater – heriblandt Blakes egen bror.
Filmen:
Der er noget specielt ved de rigtig gode krigsfilm. De kan fortælle en historie fra krigen som måske ikke lyder af meget, og som de fleste ikke kender, men når man så tilsætter krigens voldsomhed, der uden nåde bestemmer hvem der skal død og ikke, så blive det stort og man fanges ind i krigens rå og brutale verden, hvor held og tilfældigheder også er en del af dagen på slagmarken.
1917 handler om to unge mænd der bliver sendt på den umulige mission, igennem områder som har været ingenmandsland, indtil for få dage siden. Det bliver til et eventyr hvor man møder både det gode og det onde. Det kunne godt virke som en efterligning af Saving Private Ryan, men det er det på ingen måde. Det de har tilfælles er krig og at det begge er kanon gode krigsfilm.
Man bliver sendt på denne mission sammen med filmens hovedpersoner og man kommer helt ind under huden på dem og krigen, og selvom man sagtens kan finde krigsfilm med vildere actionscener, keder man sig bestemt ikke. Det er helt klart historien og handlingen der driver filmen, men det gør den kanon hele vejen igennem.
Ekstra:
Streaming så ikke noget ekstra
Konklusion:
1917 fortæller en lille historie fra første verdenskrig, som vokser sig større og større, samtidig med at man kommer til at holde af og følge med de to unge gutter på deres nærmest umulige mission. Kanon krigsfilm !!!