3.0
Score

Format: DVD, Blu-ray, Streaming 

Release: 16-03-2020

Min: 128

Anmeldt af: Keld Mølbæk

Covertekst:
Da Skynet sender en stærk ny Terminator fra fremtiden for at dræbe Dani Ramos, en cyborg og hendes venner, slår Sarah Connor sig sammen med den originale T-800 Terminator for at bekæmpe den nye trussel og redde fremtiden en gang for alle.


Filmen:
Da den første trailer for filmen ramte nettet tænkte jeg hvorfor? Der kan da ikke komme mere ud af Terminator konceptet og det var naturligvis også med det in mente, at jeg så filmen. Den første Terminator film kom tilbage i 1984 og nu kommer den 6. film i serien med titlen Terminator: Dark Fate. 

Filmen får hurtigt tankerne tilbage til Terminator 2, hvor der er en masse ligheder og måske også lidt for mange. Det er okay at lade sig inspirere fra tidligere film i serien, men man skal bare helst ikke “låne” alt for meget. Kan man leve med det er der faktisk en okay handling, med en til tider, god gang humor og masser af imponerende action. Selvom det, som ofte sker i denne type film, bliver for meget til sidst.

Trods skepsis og forbehold mod lidt lån her og der, så bliver det faktisk til en okay Terminator film, der holder fast i konceptet uden at nørde for meget. Det er en god actionfilm og i min optik tror jeg faktisk også det er den tredjebedste Terminator film i serien, kun overgået af nr 1. og 2.

Ekstra:
• DELETED and EXTENDED Scenes
• A LEGEND REFORGES
• WORLD BUILDERS
• DAM BUSTERS: The Final Showdown

Der er heldigvis lidt ekstra guf at kigge på efter filmen, i form af noget absolut godkendt ekstramateriale, der blandt andet går tæt på nogle scener fra filmen. 

Konklusion:
Terminator: Dark Fate er en god actionfilm i Terminator seriens ånd og der er smæk for skillingen med både humor og action. 

Karakter:
Ekstra: 3/5
Filmen: 3/5