4.0
Score

Format: DVD, Blu-ray, Streaming

Release: 19-03-2020

Min: 151

Anmeldt af: Aron Gerberg Simonsen

Covertekst:
Dan Torrance, der stadig er mærket af det traume, han oplevede som barn på Overlook Hotel, konfronteres med fortidens spøgelser, da han møder Abra, en modig teenager, som desperat har brug for hans hjælp – og ejer en stærk, overnaturlig evne, nemlig ”the shine.”

Filmen:
En Stephen King gyser er noget der selvfølgelig får alle gyser fans til at spidse ører, men det er også noget der med sikkerhed kan gå begge veje. Som oftest er det noget overnaturligt der ligger grund for Kings gysere, og nogle gange kan det kamme helt over hvor det så slet ikke er uhyggeligt, bare mærkeligt. Der er selvfølgelig mange faktorer der spiller ind, men først og fremmest er det den der har skrevet manuskriptet og instrueret filmen. Denne gang er det én og samme person, Mike Flanagan, der er en erfaren gyser-manuskriptforfatter og -instruktør. Han er manden bag den 3 timer lange “director’s cut” udgave, og selvom det lyder af lang tid er det faktisk lykkes, at lave en uhyggelig og spændende gyser.

Dette her er også en gyser af den overnaturlige slags, men den er heldigvis ikke så kringlet og forvirrende, at den ikke er til at forstå. Tværtimod er den (næsten) lineært opbygget og handlingen er til at forstå, så alt det overnaturlige bliver troværdigt. Historien hænger virkelig godt sammen, der sker en kontinuerlig udvikling der er fængende samtlige minutter, og der skal altså noget til når det drejer sig om en film på 3 timer. Det hele holdes i gang med den afveksling der er ved, at filmen følger flere personer, hvad enten det er de gode eller de onde, og den bygger op til en stor afslutning.

Ewan McGregor har hovedrollen som “Danny Torrance”, drengen fra Ondskabens Hotel der nu er blevet voksen, og det bliver også til et “kærligt” gensyn med Overlook Hotel i filmens slutning hvor det hele kulminerer. Dvs at “Doctor Sleep” er en direkte efterølger til gyserklassikeren “Ondskabens Hotel”. Det handler om en kult der fanger børn med særlige evner og slår dem ihjel, og her kommer de to andre hovedpersoner ind i handlingen, begge fremragende spillet i lighed med resten af filmens skuespillere. Den unge “Abra” der har ekstraordinært særlige evner, og derfor er et oplagt mål for kulten og kultens leder, smuk og djævelsk spillet af svenske Rebecca Ferguson.

Ekstra:
Intet ekstramateriale.

Konklusion:
“Doctor Sleep” tilhører den overnaturlige kategori af gysere, så kan man lide denne genre er det tale om en gyser af format og kvalitet. Det overnaturlige er troværdigt og det bliver aldrig for mærkeligt, “Doctor Sleep” er en virkelig god efterfølger til Ondskabens Hotel fra 1980.

Karakter:
Ekstra: 0/5
Filmen: 4/5