2.5
Score

Covertekst:
27 år efter Tabernes Klub besejrede Pennywise, har de syv medlemmers veje skiltes. Men da folk igen begynder at forsvinde i Derry, må Mike kalde de andre hjem. Selvom de er påvirket af fortidens oplevelser, må de overvinde deres største frygt, hvis de skal bekæmpe Pennywise – der er farligere end nogensinde – en gang for alle.

Filmen:
Filmen spinder videre på genindspilningen fra 2017 af den originale “It” (1990), og lader handlingen udspille sig 27 år efter de kæmpede mod “Pennywise” for første gang. De syv børn er nu blevet voksne og castingen af dem, så de minder om børnene fra første film (2017), er ramt spot on. Det kan især ses på den måde filmen veksler mellem fortid og nutid, ved fx at lade billederne af personen både som barn og voksen, glide hen over hinanden. Det er også de samme børneskuespillere der er med, og på den måde er filmen temmelig gennemført. Instruktøren Andy Muschietti er selvfølgelig den samme og det har jo også noget at sig. Det er dog ikke kun på skuespiller siden, at filmen er gennemført, det er tydeligt at se der er gjort rigtig meget ud af filmen på især det visuelle plan. Det er et visuelt overflødighedshorn af splatter og andre uhyggelige og ulækre ting.

Filmen går ud over den gængse længde spilletid for en gyserfilm, da den varer næsten 3 timer og langt hen ad vejen undgår den at bliver langtrukken, der er et godt flow i handlingen. Gys og spænding er der også rigeligt af, idet de gamle venner er nødt til, at se deres frygt i øjnene i form af alle mulige forskellige monstre. Det gør til gengæld også, at det ikke kun er Pennywise i skikkelse af en klovn der er den onde, men en masse forskellige karakterer, så filmen kommer væk fra det originale og klovnen er kun en lille del af handlingen. Det kan være både godt og skidt, at filmen bevæger sig uden for det forventelige, det må være en smagssag. 

Til gengæld rummer filmen megen mystik i handlingen, den bliver mere og mere overdrevet jo længere den skrider frem, som om at jo vildere den er, jo bedre er den og her knækker filmen simpelthen. Slutningen, dvs de sidste 40 minutter, bliver noget mærkeligt science fiction agtigt noget, der passer rigtig skidt til resten af filmen. Filmen stikker lige pludselig i helt andre retninger og bliver mærkelig og tam trods de vilde effekter og den dramatiske slutning, det er virkelig ærgerligt da filmen helt op til slutningen er rigtig god.

Ekstra:
Commentary by director Andy Muschietti

Et kommentarspor er det eneste der er her, hvis man altså gider se filmen en gang til.

Konklusion:
“It – chapter two” er stort opsat, med gengangere af skuespillere og flotte visuelle effekter, desværre vil filmen alt muligt til sidst og gøre det så vildt som muligt, og det fungerer ikke, nogle gange er det simple bare meget mere effektfuldt. Filmen bliver ikke forløst til sidst, men bare mærkelig, og den første film (2017) er betydeligt bedre, men som en efterfølger bør den måske også ses.

Karakter:
Ekstra: 0.5/5
Filmen: 2.5/5