2.5
Score

Format: DVD, Blu-ray, Streaming

Release: 05-12-2019

Min: 99

Anmeldt af: Aron Gerberg Simonsen

Covertekst:
I anledningen af hundredåret for første verdenskrig trækker den internationalt anerkendte instruktør Peter Jackson (Hobbiten- og Ringenes Herre-trilogierne) på veteranernes stemme og originale arkivoptagelser, når han gør krigens virkelighed levende for en helt ny generation. Filmoptagelserne er blevet belagt med farver og behandlet med moderne teknikker, så helt nye detaljer ses.

Filmen:
Peter Jackson store dokumentarprojekt om 1. Verdenskrig er mest bemærkelsesværdig ved den restaurering, der er foregået med alt det gamle materiale og hvordan det er sat sammen. De gamle originale filmoptagelser er blevet farvelagt (nogle af dem), der er lagt lyd ind så der også er baggrundslyde i filmen, og som voice over i filmen er brugt gamle lydoptagelser af de soldater der overlevede den frygtelige krig. I forbindelse med det sidste er det blevet til en meget nuanceret og subjektiv fortælling, og derfor er det også et forskelligartet billede af krigen filmen giver.

Selve handlingen er dog i den lidt mere træge ende. Den er fortalt kronologisk fra hvordan de unge mænd melder sig til hæren, frem til den dag hvor krigen slutter. I starten er billederne dog stadigvæk sort/hvide, der endeløse optagelser af soldater der står eller går, mens et utal at stemmer fortæller det samme om og om igen indtil filmen når frem til krigens start. Først efter langsommelige 24 minutter sker der lidt mere, filmen får farve og soldaternes beretninger bliver mere interessante. Her er nogle ret gode optagelser fra fronten og af soldaternes kummerlige forhold i skyttegravene ved fronten.

Ekstra:
The making of They shall not grow old – 28.29

Ekstramaterialet er interessant i den forbindelse, at den fortæller rigtig meget om hvordan filmen er blevet til.

Konklusion:
Der er lagt et stort stykke arbejde i filmen og som en dokumentar om 1. Verdenskrig virker den ok med sine originale lyd- og billedoptagelser. På trods af restaureringen og den dokumentariske stil med den lineære handling, er det ikke en film der er helt vildt interessant. Filmen kan dog ses for sin flotte restaurering og for sin realisme.

Karakter:
Ekstra: 2.5/5
Filmen: 2.5/5