2.0 Score
Format: DVD, Blu-ray, Streaming
Release: 12-12-2019
Min: 107
Anmeldt af: Aron Gerberg Simonsen
Covertekst:
I lillebyen, Mill Valley, synes alt at være, som det plejer på overfladen. Byens mørke hemmelighed er familien Bellows forladte hus, hvor den plagede og gådefulde pige, Sarah, for mange år siden skrev uhyggelige historier om frygtelige menneskeskæbner. På Halloween-aften bryder en flok teenagere ind i det skræmmende hus og finder Sarah Bellows bog. De opdager, at deres egne navne står i bogen og at den, som nævnes der, vil gå en grusom død i møde…
Filmen:
Denne gyserfilm er én stor kliché fra start til slut, filmens karakterer, måden den er bygget op på, er prototypen på en amerikansk gyserfilm fra det forrige århundrede. I bedste tilfælde kan der være noget nostalgi over filmen, det eneste der viser at det ikke netop er en gyserfilm fra forgangne tider er, at filmens visuelle effekter følger godt med tiden, derudover er der ingen forskel på denne film og 1980’ernes gyserfilm.
Spøgelseshistorierne der ligger til grund for filmens handling er platte, og der er ikke ret meget uhyggeligt over dem. Det handler om en gyserbog der skriver sig selv for derefter at blive til virkelighed, og skriver om de mennesker den kommer i kontakt med! Det hele er så forudsigeligt som det kan være, mens den slår sig løs på diverse fobier for fx edderkopper og små lukkede rum. Der er noget lejrbåls historie over den måde filmen er bygget op på med forskellige individuelle gyserhistorier, flettet sammen i den mærkværdige selv skrivende gyserbog.
Ekstra:
Behind the scenes featurettes – 9.22
Trailers – 4 stk.
Selvom den første featurette varer næsten 10 min., er det begrænset hvad der er at komme efter. Den består af en masse små teasers, der ofte er kortere end de tekster der kommer bag efter hver teaser.
Konklusion:
“Scary stories to tell in the dark” har en del mangler for at den kan blive rigtig uhyggelig og skræmmende, som en gyser jo selvsagt skal være. De visuelle effekter fungerer i en ellers ret forudsigelig og “gammeldags” gyser. Det er en okay begynder- eller nostalgi gyser, dog findes der andre og bedre gysere af ældre dato, også uden nutidens effekter.
Karakter:
Ekstra: 0/5
Filmen: 2/5