100.0
Score

Fra den dag man har kunne få Logitech MX Master har jeg haft en, den har for mig været den perfekte mus, specielt i forhold til størrelse og udformning og for mig har vi været det perfekte match. Nu er MX Master 3 så kommet og nu er spørgsmålet om der er noget at komme efter, jeg har sat min gamle mus på standby og testet MX Master 3.  

Design: 
Logitech beskriver selv designet som stil møder funktionalitet, og det er måske ikke helt ved siden af, for der hvor der ikke er knapper er der en uhyggelig behagelig overflade, som giver en følelse af et godt “grip”. Desuden er der små finesser der bare  gør det hele lidt federe. Eksempelvis den lille vinge hvor ens tommeltot ligge på, har små fordybninger så den bliver liggende uden brug af kræfter. 

Scroll knapperne er lavet af metal og er med til at give MX Master 3 et mere eksklusivt look og følelse som det naturligvis også burde være når man køber en mus til 900 kr., men desværre ikke givet.  

Designet er gennemført til mindste detalje, uden man ligesom er gået for langt,  så det er gået ud over funktionaliteten.  

Daglig brug: 
Når man kommer fra en MX Master mus er der naturligvis en del ting der er det samme,  men der er heldigvis også kommet en del nye tiltag og forbedringer der kan mærkes i dagligdagen. 

Når musen skal kobles til computeren kan man enten bruge den medfølgende transmitter, som man sætter i et ledigt usb stik, eller man kan bruge den indbyggede bluetooth forbindelse. Bluetooth delen gør at der nemmere at skifte imellem flere forskellige computere, uden at skulle sætte transmitteren i først. Dog skal man have fundet usb stikket alligevel, hvis man skal have ladet musen op. 

Noget af det første der fik min opmærksomhed, var hvor “smooth” musen føles. Den virker meget præcis, det skyldes uden tvivl den nye sensor med en sensoropløsning på 4000 dpi, som har kørt på alle de overflader vi har testet den på. En anden faktor er helt sikkert scrollhjulet der er ufatteligt hurtigt at bruge og meget præcis, og så er det også blevet næsten lydløs. 

MX Master 3 er udstyret med en masse funktioner der kan sættes op i diverse programmer, så man kan have små genveje efter hvilket behov man måtte have. Alle knapper sidder så  de er nemme at nå, med naturlige bevægelser med hånden, der giver godt workflow også i de mere komplicerede programmer, uden at man skal bruge tastaturet hele tiden.  

Med Mx Master 3 er der mulighed for at sætte den op med 3 forskellige enheder, kunne eksempelvis værer en staionær og ens bærebar computer, det er smart og er med til at retfærdiggøre prisen. 

Musen er trådløs og når der skal strøm på foregår det via det medfølgende USB C kabel, man kan bruge den mens den lader, men næppe nødvendigt, for 1 minuts ladning skulle give 3 timers brug og lader man den fuldt op skulle der være til 70 dage. Det må siges at være mere end godkendt. 

Konklusion:
Logitech MX Master 3 er efter min bedste overbevisning den bedste “ikke gamermus” for den har simpelthen det der kræves af en kontormus og meget mere til. Både når det gælder design og funktionalitet, for man kan virkelig bruge den i mange timer uden den bliver belastende og den er virkelig effektiv når knapperne er sat op i diverse programmer. Dette må være årets mus 2019.  

Overall 100/100