Format: DVD, Blu-ray, Streaming
Release: 26-09-2019
Min: 116
Anmeldt af: Aron Gerberg Simonsen

Covertekst:
Da Joyce Smiths adopterede søn John falder gennem isen på en sø i Missouri, synes alt håb ude. Den medicinske historik og de videnskabelige prognoser er meget dystre, men Joyces urokkelige tro inspirerer lokalsamfundet til at bede for John.

Filmen:
Filmen er af den type der er baseret på virkelige begivenheder og handler efter sigende om et virkeligt mirakel, men er det en af den slags historier der er værd at lave en film om? Ihvertfald hvis det står til Hollywood filmselskaberne “Fox 2000 pictures” og “Twentieth Century Fox”, der har produceret dette realistiske mirakel drama og miraklet er lige præcis filmens religiøse pointe, Gud/Jesus skaber mirakler.

Film med religiøse undertoner kan i og for sig være ganske gode og seværdige, hvis det ikke kun går ud på den ene ting. Desværre har denne film kun én ting på sinde, og det er forkyndelsen af Gud/Jesus (afhængig af hvem i filmen der taler) som mirakelmager. Den er spækket med prædikener og moraliseren, filmen er når alt kommer til alt et amerikansk nationalromantisk (det er jo Guds eget land), religiøst drama af værste skuffe. Der er noget tæerkrummende over den måde filmen er lavet på, især moren spiller en forfærdelig rolle, og er en af årsagerne til at filmen nogle gang er direkte pinlig.

Udover en spændende redningsaktion hvor den 14 årige dreng falder gennem isen og drukner, er der ikke meget af komme efter. Den bygger fint nok op til selve ulykken, her holder den sit religiøse budskab på et pænt og sobert plan, men da han efter at have været død i en time og kommer til live igen, fordi hans mor beder til helligånden om dette, så knækker filmen bogstavelig talt. Herefter er det én stor portion følelesporno hvor den meget dedikerede og troende mor får et helt samfund til, at bede for sin søn og derfor vågner han op igen af sin koma uden nogen varige mén.

Ekstra:

  • A tapestry of miracles: Making Breakthrough – 25.31
  • “Carry my soul” Phil Wickham deleted scene – 3.41
  • Trapped in icy water – 6.05
  • Audio commentary
  • Gallery
  • Theatrical trailer – 2.04

Det interessante ved ekstramaterialet er featuretten “Trapped in icy water”, som er en dokumentar om ulykken. “A tapestry…” fortæller om tilblivelsen af filmen og her er også interviews med dem filmen handler om.

Konklusion:
“Breakthrough” er som en dårlig tv-film selvom den er produceret af nogle, af mastodonterne inden for filmproduktion, men religion har også en kæmpe betydning for en stor del af den amerikanske befolkning, og for denne store kristne del er dette nok en film der går rent ind. Man skal nok have en vis smag for denne form for religiøs mirakel fanatisme, før filmen for alvor får en betydning. Filmen er et overspændt religiøst følelses drama som de kun laves i “Guds eget land”.

Karakter:
Ekstra: 1.5/5
Filmen: 1.5/5