3.5
Score

Format: DVD, Blu-ray, Streaming

Release: 05-09-2019

Min: 93

Anmeldt af: Aron Gerberg Simonsen

Covertekst:
Hun er Den grædende kvinde. Hun lever i skyggen og jagter andres børn i et desperat forsøg på at erstatte sine egne. I 1970’ernes Los Angeles drages en socialarbejder og hendes små børn ind i en frygtelig, overnaturlig verden. Deres eneste håb er en præst og den mystik, han dyrker for at holde det onde stangen – i grænselandet mellem frygt og tro.

Filmen:
Filmen er er en meget gængs gyser i familie med Annabelle, The Nun, The Conjuring og Insidious, altså i den overnaturlige ende af gysergenren. Alt i filmen er meget gængs, fra måden “La Llorona” bevæger sig på til opbygningen af selve plottet. Uhyggen ligger i chokeffekterne og den uhyggeligt udseende “grædende kvinde” (La Llorona), der drukner børn. Der er især intensitet i de scener hvor familien, som åbenbart er blevet “besat” hende, går rundt i det store, mørke, stille hus, hvor selv de mindste lyde kan give anledning til kuldegysninger. Det er her filmen er mest effektfuld og ikke i de gængse og uundgåelige chokeffekter, og dem er der mange af. Der er ikke mange minutters pause mellem gysene hvilket er godt på den måde, at filmen aldrig går i stå, men er uhyggelig hele vejen igennem. 

Filmens karakter bygger på en virkelig myte der går i den katolske verden, ihvertfald “over there”, at hvis børn ikke opfører sig ordentligt, så komme La Llorona og tager dem! Når der er tale om noget med gyserfilm og om overtro, så er der også altid noget med katolske (eks)præster der med trækors og helligt vand, kan hjælpe med at rense huse og mennesker for onde ånder, og det er måske filmens mest klichéfyldte tilgang til handlingen. Samtidig er det også den største hæmsko for filmen, for det bliver bare alt for forudsigeligt. En god ting ved at filmen bygger en virkelig myte er i dette tilfælde, at filmen også fortæller historien bag, den fortæller hvorfor dette uhyggelige kvindemenneske spøger rundt og gør som hun gør, en interessant og god tilgangsvinkel til historien.

Ekstra:

  • The myth og La Llorona – 2.29
  • Behind the curse – 9.43
  • The making of a movie monster – 5.53
  • Deleted scenes – 11.10
  • Storyboards – 17.32

Featuretterne i ekstramaterialet er ret hurtigt set igennem, og det der vises i første featurette er stort set det sammen som vises i anden featurette. Det er også her der er lidt mere information om myten “La Llorona”.

Konklusion
Er man til gyserserie film som Annabelle og Insidious m.fl., er her muligheden for at se endnu en film af samme skuffe, “The curse of La Llorona” er godt bygget op og pænt uhyggelig. Det er en velproduceret og velfungerende gyser med god uhygge faktor stort set hele vejen igennem.

Karakter:
Ekstra: 1.5/5
Filmen: 3.5/5