90.0
Score

Jeg har mange gange i forbindelse med denne test tænkt hvorfor jeg går rundt med en telefon til 10.000 kr. når den her koster under 1700 for en 128 GB udgave? Der er naturligvis forskel, men man får altså meget telefon for pengene. 

Design/Kvalitet:
Designet er som man har set fra flere android telefoner, med en lille notch i skærmen til front kameraet.  Der hvor fronten skiller sig mest ud, er den lidt bredere sorte kant der er hele vejen rundt og der er ikke noget med at skærmen “løber” ned over kanten, men det er jo klart at man ikke kan få alt til den pris. Både fronten og bagsiden er gemt bag glas, hvilket giver et flot udtryk og designet er i det hele taget gennemført, specielt hvis man tager prisen med i billedet.

Daglig brug:
Det er naturligvis ved brug, at man finder de gode og mindre gode sider ved denne telefon. Det første man lægger mærke til er, den 6.088 tommer skærm. Der er tale om en Oled skærm med en flot kontrast og god lysstyrke i sollys. Desværre er skærmen også det største minus. Der er nemlig kun en opløsning på 1560×72 pixel, og det kan ses i nogle tilfælde og hvis man normalt går med en topmodel, vil man se det med det samme. I prisklassen er det ikke unormalt og man kan sagtens vænne sig til det. Den lave opløsning er faktisk også et plus, særdeles på to punkter. Det er med til at give en kanon batterilevetid. Faktisk lykkes det at komme igennem to døgn uden problemer, trods vi brugte telefonen en hel del. En andet plus ved den lave skærmopløsning er, at Snapdragon 665 processen har mindre at flytte rundt med og det gør faktisk at telefonen virker særdeles hurtig hvilket bestemt er et kæmpe plus.

Telefonen er  Android One certificeret, hvilket vil sige den overholder nogle regler Google har sat op, mod at Xiaomi må ligge en helt ren Android version ind på den. Det giver telefonen nogle ekstra fordele at det hele er installeret, man er garanteret mindst 2 års opdatering og en bedre backup af ens billeder på Google Photos. Men vigtigst og helt sikkert den største fordel, at det hele passe sammen rent styresystem og hardware, og man slipper for diverse skins som andre producenter ligger på, og er der noget man ikke ønsker kan det bare slettes.

En ting man også lægger mærke til i daglig brug er at den fingeraftrykslæser, der er i skærmen, er en anelse langsom, hvilket betyder at man skal huske fingeren nogle millisekunder mere end man er vant til. Det kræver lidt tilvænning for er man for hurtig, åbner telefonen ikke op. 

Der er også mulighed for dual sim eller man kan smide et micro-sd kort i og udvide hukommelsen med helt op til 256 GB

Kamera:
Lad os starte med at få nogle data på de 4 kamera der er på MI A3

Bagsiden:

  • 48 megapixels 1.6μm 4-in-1 Super Pixel 6 pcs lens ƒ/1.79 1/2″ sensor size, PDAF
  • 8 megapixels ultra wide-angle camera FOV 118°, ƒ/2.2, FF
  • 2 megapixels depth camera AI portrait mode Steady handheld night photography

Der klar disse videoformater 

  • 4K video, 30fps
  • 1080p, 60fps/30fps
  • 720p, 30fps
  • EIS, 1080p, 30fps; 720p, 320p
  • Slow motion recording, 720p, 240fps/120fps; 1080p, 120fps

Foran:

32 megapixels 1.6μm 4-in-1 Super Pixel Design, 5 pcs lens, ƒ/2.0, 79° FOV, FF

Der klar disse videoformater 

  • 1080p, 30fps
  • 720p, 30fps
  • Short videos recording

Det var dataene og på papiret ser det egentlig meget fornuftig ud, men kamera er meget andet end megapixels og opløsning.

Overordnet synes jeg faktisk at den klarer de fleste billedopgaver rigtig godt, men det kan være en god ting at sætte sig ind i dens svage punkter, for den har lidt problemer med bevægelser (hvis eksempelvis børnene ikke sidder helt stille, kan jo ske). Et andet svagt punkt er manglende stabilisering og dermed er det vigtigt at man holder mobilen stille, når man tager billeder. Tænker man over disse punkter, får man nogle rigtig gode billeder. 

Synes faktisk det er imponerende hvor gode billeder man får ud af en telefon til under 2000 kr.   

Konklusion:
Xiaomi MI A3 er rigtigt godt bud på en telefon under 2000. Den har stort set det hele, som de fleste vil efterspørge, godt kamera, masser af batteri, Android One, Oled osv. Naturligvis er der også nogle minus, men de er i mindretal.  Hvis man er ude efter en Android telefon til godt 1500 kr for 64GB versionen er det her en kanon telefon.    

Pris på Pricerunner 20 september 2019:
Xiaomi Mi A3 64 GB 1529,-
Xiaomi Mi A3 128 GB 1655,-