5.0
Score

Format: DVD, Blu-ray, Streaming

Release: 14.03.2019

Min: 142

Anmeldt af: Aron Gerberg Simonsen

Covertekst:
Syv fremmede, som alle bærer på hver sin mørke hemmelighed, mødes på det faldefærdige hotel El Royale i Lake Tahoe. En skæbnesvanger nat får alle en chance for forsoning – inden helvedet bryder løs…

Filmen:
En broget flok mennesker ankommer til et hotel og én efter én præsenteres de for seeren, som de ankommer til de særprægede “The El Royale”. Allerede fra starten af hersker der ingen tvivl om, at det er en helt unik og særpræget film, hotellet ligger nemlig lige på skillelinjen mellem Nevada og Californien, dvs halvdelen af hotellet ligger i Californien og halvdelen i Nevada, hvor der er spiritusforbud, så på hotllet må man kun drikke i Californien afdelingen. De to forskellige dele af hotellet er tydeligt delt, både indretning og farvevalg, mens det hele er under samme tag, og det visuelle er lige præcis en vigtig og meget stor del af filmens sjæl.

Begivenhederne tager hurtigt fart og mystikken breder sig, for hvad er egentlig de forskellige personers ærinde på hotellet, for et eller andet er der under opsejling. Én ting er dog helt sikkert, der er intet der er som det ser ud til at være og det er virkelig fedt, at seeren gang på gang overraskes af forskellige historier og hændelser. Det er fascinerende hvad der kan nå at ske i filmens handling, alt det uforudsete samtidig med at det er sindssygt godt skruet sammen på en uvirkelig fængende, næsten bizar, måde.

Stilmæssigt læner den sig op af film noir genren og den gør det overbevisende, det er ikke til at se, at det er instruktøren Drew Goddards blot anden spillefilm, og det endda ud fra et manuskript han selv har lavet, hvilket han dog ikke er uerfaren med. Skuespillerne leverer fremragende præstationer hele vejen rundt, men de to der skal fremhæves er to af de bærende karakterer, nemlig Jeff Bridges og Cynthia Erivo som henholdsvis præsten “Daniel Flynn” og sangerinden “Darlene Sweet”. Jeff Bridges spiller bare forbandet godt som den kuldslåede præst tynget af fortiden, men som også bare vil gøre det der er det rigtige, han kæmper en indre kamp og det formår han at få overbevisende ud gennem skærmen. Cynthia Erivo er en fænomenal sangerinde og skuespillerinde, hendes fortolkninger af forskellige 60’er klassikere kan få hårene til at rejse sig på armen. Filmen er hyldest til 60’ernes radiohits, de er en integreret del af filmen, en slags rød tråd der binder det hele sammen på fornem vis.

Ekstra:

  • Making Bad times at The El Royale – 28.35
  • Gallery
  • Teaser trailer
  • Theatrical trailer

Ekstramaterialet er sparsomt, kun en enkelt featurette er der om selve filmen, til gengæld er den rigtig interessant, her kommer man lidt længere ind under huden af selve filmen.

Konklusion:
“Bad times at The El Royale” er filmkunst, den er helstøbt i alle sine facetter. Den formår at skabe spændingen, mystikken og det uforudsigelige, tilsat fremragende skuespilpræstationer. Det som filmen især lykkes med er, at den ikke forsøger på at være anderledes, den er anderledes. Det er ikke et af de der halvhjertede forsøg på at gøre sig til noget specielt fordi det skal være kunst. Den er gennemført som sjældent set med sin skæve tilgangsvinkel til hvordan en film sættes sammen, samt hele stemningen via kontraster, både visuelt og handlingsmæssigt.

Karakter:
Ekstra: 2/5
Filmen: 5/5