4.0 Score
Format: DVD, Blu-ray, Streaming
Release: 20.05.2019
Min: 114
Anmeldt af: Keld Mølbæk
Covertekst:
Cybertron er faldet. Da Bumblebee sendes ud af Optimus Prime for at redde Jorden, starter en rejse mod at blive en helt. Charlie Watson, der prøver at finde en plads i verden, finder og reparerer den kampmærkede robot, der er forklædt som VW Beetle. Da Decepticons jagter overlevende Autobots, går Bumblebee og Charlie sammen for at beskytte verden.
Filmen:
Har det lidt sådan at der ikke er meget mere at komme efter i Transformer filmene, men synes alligevel at Bumblebee virkede interessant.
Bumblebee var lige det pusterum transformer filmene havde brug for i min verden. Man har nemlig skruet en anelse ned for de mange kampscener hvor robotterne smadrer hinanden, det er selvfølgelig en del af handlingen, men personligt havde jeg nået til et mætningspunkt hvor jeg ikke rigtig kunne klare mere. I denne film er det naturligvis Bumblebee der er i fokus og ikke mindst hans første møde med jorden, menneskene og ikke mest i skikkelse af den kvindelige hovedrolle Charlie, spillet af Hailee Steinfeld. De to er et yderst underholdende bekendtskab, både da de skal lære hinanden at kende og senere når verden skal reddes. Derudover foregår hele filmen i en dejlig 80’er stemning, i bedste “Stranger Things” stil.
Der er ikke nogen tvivl, i min verden, om at dette er en af de bedste film i Transformer serien i hvert fald i meget lang tid. Den har fundet den rigtige blanding af historie, humor og actionsekvenser, så man ikke kører træt i de lange actionscener som har været i de sidste film i serien.
Ekstra:
Deleted/extended scenes and outtakes
Explore Cybertron through Bee Vision
Sector 7 Archive
Bringing Bumblebee to the Big Screen
Ekstra materialet er godkendt, men det lever ikke helt op til filmen, dertil mangler det lidt dybde.
Konklusion:
“Bumblebee” er en herlig film med en god historie med 80’er stemning, humor og action i den rækkefølge. Det er samtidig en af de bedste Transformer film i meget lang tid og en meget positiv oplevelse.
Karakter:
Ekstra: 2.5/5
Filmen: 4/5