2.0
Score

Format: DVD, Blu-ray, Streaming

Release: 14.02.2019

Min: 81

Anmeldt af: Aron Gerberg Simonsen

Covertekst:
En mand kysser sin kone og barn farvel, før det, de tror, er en forretningsrejse, men Reed har helt andre planer. Med et ondt glimt i øjnene tjekker han ind på et hotel og ringer til et escortbureau med en plan om at dræbe den uforvarende luder. Men der bliver vendt op og ned på hans planer, da Jackie kommer med en helt anden dagsorden, og de to indleder en sadomasochistisk fangeleg, der kredser om deres sygelige lyster.

Filmen:
“Piercing” er en thriller i lav budget klassen af den ukendte amerikanske instruktør Nicolas Pesce, dette er hans anden film og det lader heller ikke til, at han får det helt store gennembrud denne gang, det er en avantgarde film der henvender sig til en smal publikumsskare. Det er en meget speciel film og selvom den slags film godt kan være overordentligt gode, er det ikke tilfældet denne gang.

Filmen bruger meget få kulisser i form af en lejlighed og et hotelværelse, samt nogle få udendørs kulisser der, ja, ligner kulisser! Handlingen forsøger at bevæge sig ind i en morders tankegang, og viser hans fantasier inden han forsøger at føre dem ud i livet. Med planlægning, fantasier og forsøg på udlevelsen går filmen meget langsomt og er trods alle forudsætninger blottet for spænding. Den udvikler sig også lidt mærkeligt og går altså ikke den forudsigelige vej, men lige lidt hjælper det denne tamme handling. Hele filmen har en bizar fernis over sig, lidt surrealistisk og dystert og er klart det der fungere bedst for filmen.

Ekstra:
Trailers – 3 stk.

Konklusion:
“Piercing” har skabt en bizar stemning gennem hele filmen, samtidig er det dog en film der handlingsmæssigt er temmelig kedelig, også selvom den handler om en morder og hans fantasier. Filmen kan godt ses hvis man er til de mere specielle film, og måske vil den også falde i nogens smag med sit avantgarde udtryk.

Karakter:
Ekstra: 0/5
Filmen: 2/5