2.5
Score

Format: DVD, Blu-ray, Streaming – Release: 22.11.18 – Min: 114

 

Covertekst:
Kom med til festen, syng, dans og oplev, hvordan det hele startede! Ti år efter premieren på Mamma Mia! The Movie er du inviteret tilbage til den eventyrlige græske ø Kalokairi i en helt ny musical-efterfølger baseret på ABBAs sange. Sophie (Amanda Seyfried) er nu gravid, og som sin mor Donna (Meryl Streep) må hun sætte alt på spil. Filmen har den oprindelige rollebesætning og flere nytilkomne som Lily James, der spiller en ung Donna, Andy Garcia og Oscar®-vinderen Cher.

 

Filmen:
10 år efter den første Mamma Mia film er hele baduljen samlet igen til endnu en film fyldt med Abba sange, 18 styks, et helt album af kendte og mindre kendte iørefaldende hits. Det er en musical i nøjagtig samme stil som den første film, og må derfor sikkert også blive et seer-hit som sin forgænger. Der er ihvertfald fest og farver for alle pengene, når handlingen henlægges til den idylliske græske ø Kalokairi. Abba sangene er skrevet ind så de passer fint med handlingen, det fungerer i det store hele rigtig godt hvilket det også bør, da knap halvdelen er af filmen foregår i syngende tilstand.

Filmen foregår i store dele i flashback, dvs at man ser hvordan Donna i sin tid endte på øen og startede sit hotel, hvordan hun blev gravid og hvorfor der er de 3 fædre der er med i første film. I denne film er Donna som man kender hende fra første film i skikkelse af Meryl Streep nemlig død, og datteren Sophie er nu samme sted i livet som hendes mor var det for mange år siden. Fædrene er stadig i periferien og man møder både Harry, Bill og Sam, som unge mænd, det er ganske pudsigt og godt tænkt hvilket gør handlingen i filmen velovervejet. Dog er det også en helt igennem sødsuppe film med forudsigelig romantik, publikums tillokkende kærligheds pladder der bliver lidt for meget af det gode, med mindre seeren har en helt speciel trang til netop den slags film.

Der skal selvfølgelig synges når der er tale om en musical, desværre er det bare ikke alle der synger lige godt. Det må jo gerne være sådan, at seeren får en wow oplevelse ud af sangene også. Næststærkest står Amanda Seyfried som “Sophie” og Lily James som den unge “Donna”, de leverer virkelig gode sang præstationer, men de kan dog ikke overgå en overdreven skønheds opereret Cher der er med på gæsteoptræden i slutnignen som “Sophie’s” bedstemor, hun er i en liga for sig. Filmens bedste sangnummer er “Super Trouper”, med Cher og alle de andre medvirkende, i en overdådig afslutningsscene.

 

Ekstra:

  • Deleted/extended songs and scenes – 4 stk.
  • High jinks – 1.09
  • Enhanced sing-alongs – 46.37
  • The story – 5.33
  • Mama mia! Reunited – 3.33
  • Playing Donna – 2.28
  • Sophie’s story – 3.30
  • Meeting Cher – 3.43
  • Costumes and The Dynamos – 4.59
  • Choreographing Mama mia! Here we go again – 7.25
  • Cast meets cast – 3.10 + 3.15
  • Curtain call – 3.59
  • Dancing queen: Anatomy of a scene – 3.26
  • Cast chats – 2.42 + 2.19
  • Performing for legends – 2.46
  • Class of ‘79 – 3.48
  • Feature commentary with director
  • Feature commentary with producer

Listen over featuretter er lang i dette ekstramateriale, de fleste af dem ret korte og overfladiske. Den der skiller sig mest ud og som sikkert kunne bruges i festligt lag, er “Enhanced sing-alongs” med alle sangene i karaoke version.

 

Konklusion:
“Mamma mia! Here we go again” er som efterfølger en god film, den fortæller en væsentlig historie om det der skete før den første film, dvs at denne film er en forløber, eller en prequel, om man vil. Den samler trådene godt og der er en tydelig rød tråd mellem de to film. Der er rigtig meget musik med i filmen og for Abba fans er det rigtig godt, og en del af de nye versioner er da også gode, filmen kan endda kan ses med sing-along. Filmen er bygget op over sangene, eller omvendt, og er på en sin vis en overfladisk, men til tider festlig omgang. Romantikken og sentimentaliteten er tyk som fløde og driver ned af fjernsynsskærmen, og det er her filmen virker lidt for plat.

 

Karakter:
Ekstra: 2.5/5
Filmen: 2.5/5