3.0
Score

Format: DVD, Blu-ray, Streaming – Release: 23.08.18- Min: 108

 

Covertekst:
Primatologen Davis (Dwayne Johnson) er tæt knyttet til den intelligente bjerggorilla George. Da et genetisk eksperiment forvandler George og andre dyr til aggressive monstre, må Davis forsøge at finde en modgift, hvis en verdensomspændende katastrofe skal undgås, og det frygtindgydende væsen, der engang var hans ven, skal reddes.

 

Filmen:
Når Dwayne Johnson aka The Rock står som hovedperson på rollelisten er der tit tale om en action- eller komedie film. Denne gang er der helt klart dømt action. I Rampage spiller han en biolog der pludselig bliver midtpunkt i kampen for at redde verden.

Selve Rampage filmen er kommet i diverse udgaver igennem tiden, og mange af dem har sat den oprindelige Japanske historie forrest i handlingen, men det har denne Hollywood produktion bestemt ikke og hvis de havde var hovedperson nok også fejlcastet. For i denne udgave har man valgt at satse på action.

Handlingen er næsten som forventet en anelse tynd, men man får heldigvis en masse action og masser af fede special effects. Det er naturligvis en lidt simpel måde at underholde på, men det virker overraskende godt. Det betyder naturligvis at man ikke skal tage filmen for mere end det er, nemlig en actionfilm med forvoksede dyr og en enkelt forvokset mand i form af Dwayne Johnson, som giver den fuld gas.

 

Ekstra:
Not Just A Game Anymore
Gag Reel
Trio of Destruction
Deleted Scenes
Rampage: Actors In Action And More!

Det ekstra der er på udgivelsen er okay, men ikke det dybeste man har set, men det er filmen jo heller ikke.

 

Konklusion:
The Rock er en af vor tid største helte når det kommer til action, denne gang er bestemt ikke nogen undtagelse. Han giver den fuld gas i kampen for at redde verden mod kæmpe gorillaer og krokodiller osv.. Er man til action er der bestemt masser af underholdning

 

Karakter:
Ekstra: 1.5/5
Filmen: 3/5

Anmeldt af Keld Mølbæk