Vi har endnu engang testet et headset der er lavet med motion for øje. Så vi har igen pudset løbeskoene og taget headsettet med på tur. Denne gang er det Plantronics BackBeat FIT 3100 som er Plantronics første “true wireless” headset beregnet til motion.   

 

BackBeat Fit 3100 starter med at fixe et af de problemer, som der er med mange headset specielt til motion. Der er nemlig ikke nogen ledning der kan komme i vejen når man løber derudaf,  og det giver den frihedsfølelse som mange drømmer om. En sådan løsning kræver selvfølgelig en del elektronik der skal tale sammen. Først fra mobilen til headsettet herefter imellem højre og venstre headset. Heldigvis har Plantronics styr på det, for vi har ikke oplevet den har tabt forbindelse til mobilen eller de to headset, ej heller kommet ud af synk. Man har valgt at udstyre headsettet med Bluetooth version 5.0, hvilket betyder en bedre forbindelse og lavt strømforbrug.

cof

En anden ting man har løst, er problemet med at beholde headsettet i ørene imens man eksempelvis løber. Plantronics har valgt at gå med livrem og seler, derfor er der både en gummi chip der sidder inde i øret og holder fat med en lille bøjle. Desuden har man for en sikkerheds skyld også monteret en bøjle bag selve øret. Jeg har for mange år siden svoret at jeg aldrig skulle have et headset med bøjle bag øret, da jeg synes det var ubehageligt. Så med frygten for en dårlig oplevelse prøvede jeg og jeg må sige at de har gjort et godt stykke arbejde! Det meste af tiden bemærkede jeg dem simpelthen ikke da pulsen kom op. Faktisk er jeg måske mere bange for de øre chips i ørene kan skabe problemer, for der er kun et sæt med og dermed kun en størrelse. For mig var det ikke et problem, jeg bruger normalt en mellem størrelse, ved disse headset hvor de kan skiftes ud. Heldigvis er de lavet af blødt gummi/silicone og det afhjælper nok også en del.

btf

Appen:
Appen BackBeat er mest tænkt som et setup redskab, her kan man opdatere, vælge sprog og finde manual. En af de nyttige funktioner er My tap, her kan man bestemme hvad der skal ske når man prikker på headsettet. Her er der  mulighed for informationer, playlister eller måske bare ens yndlings assistent (Siri, Google, Alexa). Desværre forsvinder muligheden for volumekontrol osv. hvis man lægger andre funktioner ind.

Batteritiden skulle være 5 timer, men som altid er det en anelse svært at teste, men et godt bud er lige knap 5 timer. Når der skal mere “jucie” på headsettet, bruges den lille boks der er med, her er et batteri indbygget som skulle give 10 timer, altså 2 gange fuld opladning. Det betyder at man hele tiden kan have mere strøm med på turen.

 

Oplevelsen:
I testperioden har jeg kun haft gode oplevelser med BackBeat FIT 3100. I starten skal man lige lære tricket med at få den rigtigt sat i øret, med alle de sikkerhedsforanstaltninger, men de virker hvilket betyder de bliver der. Det at de bliver der betyder også en del mere end at man ikke skal ude at lege findeleg en mørk aften på en skovsti, som jeg har prøvet med et andet mærke. Det har også stor betydning for lydoplevelsen, for i med at de sidder rigtigt lyder de også rigtigt hvilket er et kæmpe plus når man løber.

Lyden er rigtig god, størrelsen taget i betragtning, og det over hele lydspektret ,også selvom man er i bevægelse hvilket giver et stor “thumbs up” herfra. Desværre er der ikke muligheder for at justere selve lydbilledet på app’en, der bruges sammen med headsettet.

 

Alt i alt er BackBeat FIT 3100 et fremragende “motion” headset, som bliver hvor de skal være og det gør løbeturen til en god oplevelse. Dog skal man lige have styr på om størrelse passer til ens øre, men gør de det, er dette et godt køb.