2.5
Score

Format: DVD, Blu-ray, Streaming – Release: 09.08.18 – Min: 92

 

Covertekst:
Barndomsveninderne Lily (Anya Taylor-Joy) og Amanda (Olivia Cooke) genfinder hinanden efter at være vokset fra hinanden gennem årene. Lily er nu en pæn overklasse-teenager på en fancy kostskole, mens Amanda er blevet en skarpsindig outsider med attitude. Trods uenigheder finder de sammen omkring Lilys foragt for hendes dominerende stedfar, og de begynder at få de mest destruktive træk frem hos hinanden. Deres ambitioner får dem til at hyre en lokal forbryder og tage sagen i egne hænder for at få bragt orden i deres liv.

 

Filmen:
Umiddelbart har filmen potentiale til at blive en rigtig spændende thriller, med sit krimiplot om lejemord og forskruede teenagaproblemer. Den handler om to piger, veninder kan man ikke engang kalde dem, hvor den ene ikke har nogen følelser, mens den anden har svært ved at udtrykke dem og er meget hæmmet af sin opdragelse til pæn pige. De er meget psykologisk spil mellem de to piger, det giver en dyster melankolsk fernis henover hele filmen, og er som sådan filmens bedste virkemiddel.

Filmens spænding udfolder sig dog aldrig fuldt ud så den for alvor bliver virkelig spændende, for gennem filmens psykologiske spil bliver handlingen også trukket ud. De to obskure piger er ikke særlig tiltalende og derfor bliver handlingen også lidt derefter. Det er en okay handling med en okay historie, men aldrig noget der for alvor bliver det helt store sus. Historien er en anelse svær at blive grebet af og der er ikke rigtig noget troværdigt ved den heller, det er en middelmådig film på mange måder som burde have været meget mere spændende end tilfældet er.

 

Ekstra:
Deleted scenes – 1.54
The look of Thoroughbreds – 3.39
Character profiles – 6.07

Ekstramaterialet giver lidt ekstra info om hvad der ligger til grund for filmens dystre stemning og dens lettere aparte karakterer.

 

Konklusion:
“Thoroughbreds” er den bløde mellemvare, den er lidt spændende men også lidt kedelig. Tiden er ikke spildt men det er heller den store filmoplevelse man får, det bliver til en ok thriller hvor filmens største force er den dystre stemning der gennemsyre filmen.

 

Karakter:
Ekstra: 1/5
Filmen: 2.5/5