3.5
Score

Format: DVD, Blu-ray, Streaming – Release: 22.03.18 – Min: 119

 

Covertekst:
Batman og Wonder Woman har travlt med at finde andre personer med overmenneskelige egenskaber til at bekæmpe en ny trussel. Men selvom de skaber en unik gruppe af helte – med Batman, Wonder Woman, Aquaman, Cyborg og the Flash – kan det allerede være for sent at redde verden fra et angreb af helt katastrofale dimensioner

 

Filmen:
Der er næsten gået sport i hvem der kan have flest superhelte med i en film på en gang. Denne gang er det DC Comics der har samlet deres største superhelte i Justice League. Således har de fundet Batman, Wonder Woman, Aquaman, Cyborg og the Flash. Så der er for alvor lagt op til helteaction, specielt når man så ved at Hollywood har smidt masser af special effects efter filmen også.

Normalvis synes jeg at denne slags film hurtigt kan blive for meget med alle de superkræfter og egoer samlet på et sted. Det er dog ikke et stort problem i denne film, for den første del går med at samle flokken og den sidste del er selve opgøret der skal redde verden fra Steppewolf. Den første del giver information om de forskellige karakter og er faktisk både underholdende og informativ. Selve actionscenerne er naturligvis en anelse overdrevet, men det er set meget værre og heldigvis er det hele tilsat lidt humor.

Justice League er faktisk en positiv oplevelse. Den er bestemt ikke den største superhelt film på markedet, den har bare et eller andet som gør superheltene mere menneskelig og dermed lidt nemmere at gå til, det kan man så bestemt ikke sige om skurken.

 

Ekstra:
HEART OF JUSTICE Discover what’s behind the heart and soul of DC’s Iconic Trinity
– TECHNOLOGY OF THE JUSTICE LEAGUE See how cool tech and tools give the Justice League a leg up
– JUSTICE LEAGUE: THE NEW HEROES Meet the amazing new members of the Justice League
– SUIT UP: THE LOOK OF THE LEAGUE It takes a village to outfit the world’s most beloved heroes

Helt okay ekstramateriale der lad os komme med bag om filmen og DC.  

 

Konklusion:
Justice League overrasker positivt hele vejen igennem og er måske en af de mere menneskelig superhelte film i nyere tid. Har man det svært med superhelte eller skal til at begynde med denne slags film, er det et godt sted at starte.

 

Karakter:
Ekstra: 2/5
Filmen: 3,5/5

Anmeldt af Keld Mølbæk