Hvis man er løber eller på anden måde aktiv og ønsker musik til, så må man skaffe sig et headset. Personlig løber jeg et par gange om ugen og der skal altså noget musik i ørene for ellers virker benene ikke rigtig. Derfor er jagten gået ind på en afløser til Urbanears headset med ledning.
Hovedkravene er egentlig temmelig simpel:
Trådløs (bluetooth)
God komfort også når det gør ondt fysisk
God lyd
Komfort:
Jaybird X4 er fra firmaet ved samme navn, som alle dage har lavet in-Ear headset til det aktive løb. Derfor er forventningerne også temmelig høje, og især når det er den serie de har kørt længst med i sortimentet. I kassen finder man, ud over selve headsettet, et lidt mærkeligt ladekabel og en masse tips og vinger der skal sikre at headsettet sidder “fast” når man eksempelvis løber.
De små eartips der skal i øret består af blød plast og skum. Vingerne er lavet af blød plast. Hvad der passer bedst har naturligvis noget med øre størrelsen at gøre og hvad der føles mest rigtigt. Heldigvis er der en del muligheder og der er god mulighed for at skabe den perfekte løsning.Skal man bruge headset i flere timer er det meget vigtigt at få dem justeret 100 %, for man kan godt blive noget øm i øret efter en times brug. Til gengæld blev de i øret det meste af tiden og gjorde de ikke, var det ofte på grund af at man kom op at slås med kablet mellem headsettet, hvilket faktisk var overraskede sjældent. Drømmen er selvfølgelig et headset uden kabel, men sidst jeg prøvede det med et sæt Beoplay E8, poppede de ud af hovedet som en champagneprop nytårsaften 1 minut over tolv, hvilke ikke er fedt når de er sorte og det er skovbund man løber på.
Komforten er overordnet god, og frygten for at kablet ville skabe problemer er simpelthen gjort til skamme, for jeg tror kun det er sket en gang i testperioden. Derudover virker den driftsikker. Vi oplevede kun et enkelt udfald hvor den tabte forbindelsen, og det er dejligt at den informerer med hvor mange procent der er tilbage på batteriet ved opstart. Hvilket betyder at man er hurtig afsted og man har en ide om hvor lang tid man har. Er batteriet fuldt opladt skal man forvente imellem 7-8 timer. Eneste lille minus her er den måde headsettet skal lades på. For her har man skabt et mærkelig usb kabel med en adapter på hvor der er 4 punkter der skal passe på headsettet. Tænker bare trådløs eller et lille usb stik direkte, havde været meget smartere, også når man tænker på den der er med koster 299,- hvis man skulle miste den.
Lyden:
Det er ikke altid lige nemt at sætte ord på lyden i et headset, men vi prøver alligevel. Jaybird X4 leverer en godkendt lyd over hele spektret, men det kunne godt blive bedre. Der kunne godt være mere dybde i bassen og mere detaljegrad i selve lydbilledet. Når det er sagt skal man huske at sættet kun koster 1000 kroner og man nok ikke lægger mærke til andet end den lidt svage bass, som man desværre tit oplever i denne type headset, når pulsen pumper. Når man har hentet den tilhørende app er der rig mulighed for at sætte lyden op så den passer til ens temperament og musiksmag. En rigtig fed ting for der er bestemt meget forskel på om man ønsker at høre podcast eller tung dance musik, når det kommer til opsætningen. I appen er der også mulighed for at lytte til diverse playlister, det kræver dog et abonnement på Spotify.
Lyden er overordnet god og der er virkelig store plusser i bogen for muligheden for at opsætte headsettet til ens personlige stil, at man så ikke helt kan presse den bass ud som undertegnede kunne ønske, er selvfølgelig lidt ærgerligt men jeg overlever bestemt.
Plusser:
God og hurtig forbindelse
Lyd justeringsmuligheder
Vand og sved sikkert
Minusser:
Ladekablet
Kablet mellem headsettet
Konklusion:
Jaybird X4 er et rigtigt godt bud på et sæt in ear headset til motion, for man får meget for de 999 kr som sættet koster. Blandt andet en masse muligheder for at justere både fysisk og selve lydbilledet hvilket gør chancer for den optimale oplevelse meget meget større. Vi anbefaler helt klart Jaybird X4, som et godt køb til prisen.