4.0
Score

Platform: Xbox One, PS4, PC  Udgivelse: 28-08-18

Når det handler om fodboldspil på konsol eller PC, står valget mellem FIFA og Pro Evolution Soccer. Vi har kigget nærmere på sidstnævnte skønt vi normalt vil vælge førstnævnte. Når alt kommer til alt er fodbold jo fodbold og en joypad er jo også enes, så hvor er det egentlig den store forskel ligger.

Der er ikke nogen tvivl om at det er på banen Pro Evolution Soccer skal vinde kampe om brugernes gunst, for det er her de måske er en anelse foran. Det tager dog lidt tid at vænne sig til joypad opsætningen, men når det sker kan man godt se hvorfor PES har dens fans. For man kan virkelig føle hvordan man får mere og mere kontrol over kampen, selvom undertegnede synes det var svært at skabe målchancer i starten. Så rådet må være hvis man kommer fra FIFA, så hold næsen i sporet så skal du nok finde glæde i PES i hvert fald på banen.

Der hvor det kniber for PES er i forbindelse med de ekstra muligheder, eksempelvis mangler Champions League som de har mistet rettighederne til . Desværre bliver det værre endnu. Man har simpelthen ikke rettighederne til de store ligaer og derfor mangler der hold. Som fan af Tottenham kan jeg altså ikke bruge et spil som ikke har “mit” hold, men man kan så finde dem under et andet navn med alle de rigtige spiller, men med forkert logo og osv.. Det skulle være muligt at lave om på det problem med et fix hvis du ejer PS4 eller PC udgaven, desværre anmeldte vi på Xbox One hvor dette ikke er muligt.

Selve spiloplevelsen er lidt en blandet fornøjelse, for nogle holds spillere er skræmmende godt lavet, mens de danske kan være noget svært at kende. Lyden er faktisk helt okay, selvom der godt kunne være lidt mere tryk på stadion, men der er heldigvis noget fedt musik, til at få én i den rigtige stemning.

Konklusion:
Jeg er vild med fodboldspil og for nogle år siden været stor fan af Pro Evolution Soccer. Det er jeg ikke længere, selve fodboldspillet kan jeg leve med, men resten gør FIFA bare så meget bedre. Når vennerne kommer forbi skal man kunne vælge sit favorithold og de skal være opdateret.

Anmeldt på Xbox One af Keld Mølbæk