4.5
Score

Når man er den glade ejer af en iPad Pro, så finder man hurtigt ud af behovet for et tastatur for at udnytte den til fulde. Desværre finde man også ud af at den logiske løsning er et cover fra Apple eller Logitech begge dele gør dig 1400 kr fattigere og så kan man ikke bruge den til andet. Det var derfor jeg gik på jagt efter en løsning hvor man kunne være mobil men også praktisk når man var på kontoret. Valget faldt på Logitech K380 .

Taste Layoutet er som alle andre keyboards, der er dog ikke blevet plads til de numeriske taster, men det er med til at holde størrelse meget kompakt. Selve tasterne er runde i stedet for de traditionelle firkantede, hvilket jeg var lidt skeptisk overfor, men der har overhovedet ikke været det mindste, ikke engang en tilvænningsfase. Ja faktisk er jeg så glad for K380 at jeg overvejer K780 til min iMac, som er samme layout bare med numeriske tastatur inkluderet. Tasterne virker “rigtigt” at trykke på, skulle jeg beskrive det, er det nok fornemmelsen som bedst kendes fra de gode bærbar keyboards og det er ment positivt.

Det med at kan skifte imellem flere inputs, computer, ipad, telefon osv. det virker måske som lir, men når man først kommer igang virker det totalt genialt. I forbindelse med denne test, sidder jeg og skriver på min iPad Pro og søger informationen på iMacen og derfor er det smart at man ved et enkelt tryk kan skifte imellem de to enheder, uden at skal have to tastatur på bordet. Den lille størrelse virker på ingen måde som et problem, men kun som positivt, da man nemt kan have den med på farten og dermed få mere ud af sin Ipad/iPad Pro eller en anden tablet.

Der er tale om et lille fedt “tag med” tastatur (124x279x16 mm) der bestemt er pengene værd med en pris omkring de 350 kr (vejledende 429,-) for den nordiske udgave der kun kan fås i farven sort/grå.  

Karakter: 4/5

Billederne i denne test, er af den tyskeudgave af K380

Logitech.dk k380:https://www.logitech.com/da-dk/product/multi-device-keyboard-k380?crid=1762
Pris på Pricerunner: https://www.pricerunner.dk/pl/111-3100350/Tastatur/Logitech-K380-Multi-Device-Bluetooth-Sammenlign-Priser